Denne måned markerer det 20-års jubilæum for 'Dragon Ball Z' -debut på U. S. tv, og i år er det 20-årsdagen for dets sidste episode, der sendes i Japan, kort efter at skaberen Akira Toriyama bragte mangaen til ophør. Mens 'Dragon Ball Z' fortsætter med at leve videre i streaming-episoder, genstarter og manga, afspejler historien om franchisens engelske oversættelser ændringer i amerikansk smag, da anime og manga flyttede fra en nicheobsession til et bredere publikum - og amerikanske producenter holdt op med at prøve at ændre anime til noget andet.
Lad os starte med en hurtig opdatering på forskellen mellem 'Dragon Ball' og 'Dragon Ball Z.' Hele mangaen blev kendt i Japan simpelthen som 'Dragon Ball', men producenterne af anime ændrede titlen efter tilpasningen af det 16. bind, fordi tonen var ændret: Det var gået fra en slapstick-actionkomedie med et umodent udseende teenager, Goku, til en lidt mere seriøs historie med en voksen Goku og hans søn Gohan i hovedrollen. Toriyama tilføjede 'Z', fordi han var træt af serien og håbede at kunne afslutte den snart. Sådan fungerer mangaindustrien dog ikke.
På sin tid var 'Dragon Ball' blandt de mest populære serier i Japan, og det hjalp med til at drive cirkulationen af 'Shonen Jump' magasinet ind i det sunde sortiment af 6 millioner, så Toriyama soldaterede på, fremsat af hans redaktører og hans læsere. indtil 1995. På det tidspunkt sluttede han endelig serien. Anime, baseret på manga, sluttede det følgende år.
dobbelt tør hoppet melcher street
Da mangaen kom til USA, var folk mere fortrolige med 'Dragon Ball Z' anime, så licensgiveren Viz Media behandlede det næsten som to forskellige serier: Virksomheden udgav de første 16 bind (plus et par kapitler i bind 17) som 'Dragon Ball' og resten som 'Dragon Ball Z.' I senere udgaver vendte Viz tilbage til 'Dragon Ball' for hele serien med 42 bind.
Mens Toriyama arbejdede væk, i 1980'erne og 1990'erne, blev anime stadigt mere populært i Nordamerika. En af de tidligste anime, 'Speed Racer', kom til amerikansk tv i 1967, men det blev ikke promoveret som en japansk tegneserie. Tværtimod blev showet døbt, historien omskrevet og tegnene omdøbt, så der ikke var spor af dens japanske oprindelse tilbage.
Syndikatorer begyndte mere og mere at henvende sig til japansk animation i de følgende år, men det tog et stykke tid for kildematerialet at få nogen respekt. 'Robotech', der blev lanceret i 1985 på amerikansk tv, blev moset sammen fra tre forskellige serier, og det blev slet ikke oversat. Producer Harmony Gold omskrev manuskriptet for at matche karakterernes mundbevægelser.
Harmony Gold var også den første licensgiver, der bragte 'Dragon Ball' til engelsktalende publikum, selvom næsten alle spor af det nu er væk. Ifølge en artikel fra 2000 i Viz 'Animerica' magasin kaldte Harmony Gold mindst fem episoder af 'Dragon Ball' engang i 1980'erne. Dubs, der blev sendt på nogle testmarkeder, ændrede navnene på tegnene: Goku blev 'Zero,' Bulma var 'Lena', og Karin blev omdannet til 'Whiskers the Wonder Cat.' Svaret var 'glansløst', og Harmony Gold droppede det og gik videre og efterlod kun rygter om en 'mistet dub' og en enkelt 'Dragon Ball' film lavet ved at svejse to andre film sammen. (Et par uddrag af lyd fra filmen kan høres den dette Dragon Ball Z fan-site .)
paulaner havde øl
Tiden gik, og den amerikanske anime- og mangafandom voksede langsomt. 'På trods af Japans succes som eksportør af biler og videokameraer sælger dets musik, film, tv-shows og bøger med få undtagelser ikke godt i udlandet,' New York Times-forfatter Andrew Pollock tonede i 1995 - skønt han bemærkede, at med succesen med 'Mighty Morphin Power Rangers' på tv og nylige flimringer af interesse for den talentfulde, men så lidt kendte filmskaber Hayao Miyazaki's arbejde, begynder japansk animation at feje gennem verden og blive den nationens første store popkultureksport. ' Faktisk var et nyt tv-show lige startet den uge - noget der hedder 'Sailor Moon.'
Ikke desto mindre begyndte den amerikanske anime-scene lige at dukke op i 1996. 'Det var stadig meget niche,' sagde manga-redaktør og forsker Jason Thompson, der redigerede en del af 'Dragon Ball' -mangaen. 'Der var næsten intet på tv eller i videobutikker.' High school og college anime klubber samledes for at se videoer, nogle af dem helt oversatte, nogle med amatørtekster (fansubs). Bedre hæle fans kan muligvis se rå eller undertekster af anime på premium kabelkanaler som Nippon Golden Network, der sendte 'Dragonball' og 'Dragon Ball Z' i begyndelsen af 90'erne.
vintersolhverv anderson valley
Goku kom først ind i mainstream i 1995, da den amerikanske licensgiver Funimation tilbød en dubbet og redigeret version til førstegangssyndikering. De annullerede det efter 13 episoder på grund af lave ratings.
Funimation havde imidlertid også licens til 'Dragon Ball Z', og den første episode blev sendt på amerikansk tv den 13. september 1996 igen i første gangs syndikering. Ligesom 'Dragon Ball' blev den stærkt redigeret: Funimation skar 'Dragon Ball Z' fra 67 originale episoder til 53 til amerikansk forbrug. Dette show gjorde det dog bedre, og det løb i to sæsoner, før det blev aflyst af forskellige årsager, herunder manglende interesse fra syndikatorer.
'Jeg er ikke overrasket over, at' Dragon Ball 'ikke klarede sig godt,' sagde Thompson. 'Det er svært at sælge, fordi det kombinerer et meget' kiddie 'look og følsomhed med den skæve voksne humor fra Kame-Sen'nin osv., som skulle censureres i de amerikanske udgaver, hvilket efterlod nogle underlige huller i historien. På den anden side er 'Dragon Ball Z' dybest set en ungdommelig superheltehistorie med kampsport og science fiction, som alle var ting, der allerede er populære i USA, bare ikke kombineret sammen på den måde før. Også 'Dragon Ball Z', ligesom 'Sailor Moon' (og 'Robotech' for den sags skyld), havde et fortællingsformat, hvilket var ret usædvanligt i børne- / YA-tv i USA dengang. Det gør dig mere investeret i historien, når der er et løbende plot med cliffhangers og buildup, i modsætning til de fleste vestlige tv-shows på det tidspunkt, hvor hver 30-minutters episode skulle skrives for at stå alene. '
Viz begyndte at udgive manglen 'Dragon Ball' og 'Dragon Ball Z' i 1998, først som individuelle kapitler og derefter i 2000 som samlede udgaver. Samme år begyndte Cartoon Network at vise genudsendelser af 'Dragon Ball Z' anime som en del af sin Toonami-blok, hvor serien blev bedre modtaget. Funimation genoptog produktionen på nye episoder, denne gang med en ny stemmeoptagelse og mindre censur, og den nye version blev sendt fra 1999 til 2003 på Toonami med gentagelser, der fortsætter indtil 2008. I øjeblikket kan både 'Dragon Ball' og 'Dragon Ball Z' ses som streaming anime den Funimation-webstedet og på Hulu.
Thompson føler, at 'Dragon Ball Z' brød ny grund ved at bringe et yngre publikum til anime og manga. 'I begyndelsen af 90'erne havde anime og manga denne slags' voksen mand 'følelse,' fortalte han os. 'De mest kendte titler var hård science fiction som' Ghost in the Shell 'og' Akira 'eller værre,' Urotsukidoji'-stil X-klassificerede ting. Derefter kom 'Sailor Moon' og 'Dragon Ball Z' og introducerede troperne af anime og manga - karakterdesignene, speedlines, cliffhanger-historierne - for et ungt almindeligt publikum, der var meget større end animes gamle niche. Da den 'Pokémon' animerede serie kom nogle år senere, var der ingen vej tilbage. '
Og der er mere. 'I' Dragon Ball Z 'tilfælde specifikt skubbede det grænserne for vold, som du kunne vise i en' børneserie ', og det præsenterede denne meget viscerale, meget originale superhelt magt fantasi,' sagde Thompson. 'For det første er der shonen manga-vægt på fysisk træning og selvforbedring - Goku skal arbejde for det! - som du næsten aldrig fik i vestlige superhelt tegneserier, hvor helten som regel vinder på grund af kløgtighed snarere end ren mod og indsats. For det andet er der hele 'besejrede fjender bliver gode fyre' ting, som også var nyt. For det tredje er karakterdesignerne muskuløse, men de er meget tegneseriefulde og venlige og unge udseende, en reel pause fra det 'mejslede realisme' macho-mand-udseende af, siger 'Superman' eller 'Fist of the North Star.' For det fjerde viste ingen vestlige superhelt tegneserier, jeg kan tænke på, nogensinde tegn, der bare pegede på ting eller vinkede med hænderne på tingene og fik dem til at sprænge. Det er en supertiltalende fantasimåde for børn at udføre deres aggression, og på trods af al død i showet kunne forældrene sandsynligvis lide det mere end at lade dem løbe rundt og skyde som om pistoler osv.
'Dybest set,' fortsatte han, '' Dragon Ball Z 'introducerede shonen manga-følsomhed for USA, som' Sailor Moon 'introducerede shojo-manga. Mens de naturligvis ikke overhalede superhelte i popularitet, spillede de begge store dele i at skabe en generation af yngre tegneserie- / mangafans og fjerne de 'tegneserier er for seriøse, edgy voksne' ting, der havde udviklet sig i midten af 1990'erne. For selvom en 'Dragon Ball Z' fan insisterer på, hvor seriøs og kantet og dramatisk 'Dragon Ball Z' er (og det er dramatisk!), du ser på disse karakterdesign, og du kan ikke lade være med at smile. '
et stykke tid spring over før efter
